Biodiversitet

Biopix.dk

Klassetrin: 8-10 klasse
Periode: Året rundt
Tidsforbrug: 4-5 timer på naturskolen

Vi er afhængige af naturen som leverandør af råvarer til produktion af fødevarer, medicin og industri, derudover fungerer naturen bl.a. som luft- og vandrenser og klimastabilisator. Biodiversitet er en betegnelse for hvor biologisk mangfoldig et givent økosystem er, og indirekte en indikation på hvor sårbart det er for ændringer. Eller sagt med andre ord, hvor pålideligt økosystemet er som leverandør af ovenstående “service-ydelser”.

Vi undersøger biodiversitet ud fra en biologisk indgangsvinkel og ser på hvordan forskellige organismer har tilpasset sig til deres levesteder, hvad det kan fortælle om økosystemets stabilitet og hvordan man kan bruge biodiversiteten som en indikator for naturkvalitet, både ift. bæredygtig produktion og rekreativ anvendelse.

Forberedelse: Tips til dagen: 
Medbring godt tøj, varmt, vind- og vandtæt – det er næsten altid koldt om foråret og kan også været køligt i juni, og husk så selvfølgelig en god madpakke – der er langt til Q8 og ingen købmand.

Eleverne kan med fordel være inddelt i grupper inden de møder på naturskolen 3-5 pr. gruppe. Det er en fordel hvis eleverne har en smule forhåndsviden om hvad biodiversitet er og hvorfor det er så vigtigt for os som mennesker.

Læringsmål:

  • Eleverne stifter bekendtskab med definitionen af biodiversitet
  • Eleverne prøver relevante undersøgelsesmetoder for at afdække graden af biodiversitet
  • Eleverne anvender de indsamlede data til at foretage en lokal miljøvurdering

Leave a Reply