Dyrespor

Biopix.dk

Klassetrin: 0-3 klasse
Periode: oktober – april (en rigtig god vintertur)
Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen

Turen kan fint være en del af klassens første besøg på naturskolen (naturorientering), særligt i vinterperioder med sne.

Det er ikke altid så nemt at få skovens dyr at se, men vi kan måske finde sporene efter dem.

Vi starter med en kort intro inde på naturskolen, hvor eleverne introduceres til de forskellige dyr vi håber at finde spor efter. Og hvad er egentlig et dyrespor? Er der andet end fodspor efter dyrene der kan fortælle os at her har været et bestemt dyr?

De kunne fx. være råbukkens fejning på unge træer, fuglereder,  uglegylp, en lort, afgnavede grankogler osv.

Når sneen dækker kan vi prøve at følge et spor, og på den måde få et indblik i dyrenes levevis m.m.

Tips til dagen:
Fornuftig, varm og vandtæt påklædning med udgangspunkt i årstiden, samt en god madpakke.

Læringsmål:

  • Eleverne er med til at udvælge danske dyr, der kan findes spor efter i skoven
  • Eleverne præsenteres for relevante spor
  • Eleverne forsøger at finde sporene efter de udvalgte dyr i skoven

 

Leave a Reply