Klassetrin: 0. – 3. klasse
Periode: sept. – oktober 2022
Tidsforbrug: Ca. 3 – 4 timer på naturskolen + evt. et ekstra besøg enten på egen hånd eller med naturvejleder
BLIV ÅRETS MIKROFORSKERKLASSE
Som et nyt element i Naturvejledning Danmarks projekt ”Krible Krable – flere små forskere i naturen” blev der i 2020 for første gang udskrevet en børneforskerkonkurrence for 0. – 3. klasse. Vi har været med fra starten: Fiskebæk Naturskole deltog i pilotprojektet i 2019 i samarbejde med 0.b på Solvangskolen og klassens lærere, var også med i 2020 med to 0. klasser, og i 2021 med 6 indskolingsklasser.
Målet med konkurrencen er, at få de yngste elever til at undersøge og udforske det der undrer dem i Krible Krable universet, ved hjælp af Mikroforskermetoden. Læs mere om konkurrencen her:
https://kriblekrable.dk/mikroforskerkonkurrencen-for-indskoling/
HUSK: I skal selv tilmelde jeres klasse til konkurrencen i perioden 1. april til 1. september 2022. Tilmelding sker på www.mikroforsker.dk
I 2022 vil vi gerne tilbyde jeres klasse:
- En dag på naturskolen med naturvejleder, hvor vi introducerer eleverne til arbejdsmetoden og sammen tager på ”undringsjagt”. Hjemme på skolen arbejder I efterfølgende selv videre med jeres spørgsmål og ideer til undersøgelser.
- I er velkomne til at ringe eller skrive til os for at få ideer til eksperimenter, I kan udføre for at teste elevernes hypoteser.
- Eksperimenterne kan I udføre på skolen, i nærområdet eller på Fiskebæk Naturskole efter aftale (på egen hånd eller med naturvejleder).
- Hvis I gerne vil komme på naturskolen på egen hånd, kan vi hjælpe med at stille en vogn med relevant undersøgelsesudstyr frem om morgenen. Da der vil være andre klasser i lokalerne, skal I være forberedte på at være ude hele tiden, men I kan selvfølgelig bruge toiletterne.
Tips til dagen på naturskolen: Godt tøj der tåler at blive lidt beskidt. Gummistøvler, hvis I skal fange små dyr i vandhullet. En god madpakke og drikkedunk.
Læringsmål:
- Eleverne træner forsvarlig fangst og indsamling af levende dyr
- Eleverne træner deres naturfaglige undersøgelseskompetencer
- Eleverne lærer at undre sig, stille spørgsmål, opstille hypoteser og undersøge sig frem til viden
- Eleverne får erfaring med at planlægge og udføre enkle eksperimenter med brug af enkelt udstyr