Første besøg

IMAG0755Klassetrin: 0.-3. klasse
Periode: Hele året
Tidsforbrug: 2-4 timer på naturskolen

Klassens første tur på Naturskolen, hvor eleverne introduceres til alt mellem himmel og jord – Vi ser på de udstoppede dyr, akvarierne og alle de mærkelige ting der ligger på hylderne.

Naturvejlederne kan tage en snak med klassen om f.eks. den pågældende årstid, hvad er spændende og specielt i skoven netop nu, hvad laver en skovarbejder, hvem ejer skoven, hvordan er landskabet dannet, hvordan kender vi træerne etc. Og hvad kan I lave på naturskolen næste gang I kommer osv.

Så går vi en lang tur i skoven og lærer hvordan man færdes i skoven, vi ser på de dyr og planter der er spændende lige nu – hvis vi kan finde dem – kravler lidt på skrænterne og spiser om muligt vores frokost i det grønne.

Turen tager udgangspunkt i børnenes ønsker og indskydelser – på den måde er turen en atypisk idet der ikke er en konkret dagsorden der styrer dagens forløb.

Forberedelse:
Med mindre I selv har konkrete ønsker kræver turen ingen forberedelse udover fornuftig påklædning og en god madpakke.

Læringsmål:

  • At introducere eleverne (og lærerne) til naturskolen, dens omgivelser og de muligheder et besøg på naturskolen giver
  • At opleve en naturfaglig aktivitetstur med afsæt i naturen netop nu
  • At træne ekskursionsparathed og hvad der kræves for at kunne deltage i en hel læringsrig dag i uderummet

Skriv et svar