Birdrace

012

Foto: Søren Tange Madsen

Klassetrin: 4.-6. klasse
Periode: april – maj
Tidsforbrug: ca. 4 timer

Turen kan både stå alene, men kan også med fordel være klassens anden fugletur i Fiskebæk regi. Så har de allerede lært det grundlæggende i naturskolens nære omgivelser, og “birdrace” er så opfølgeren med noget mere tid i felten.

Aktiviteten har fokus på at finde mange forskellige fugle, så vi kommer til at gå en pæn tur hvor vi møder en del forskellige naturtyper.

Dagen starter på Fiskebæk, og herefter bevæger vi os i retning mod Farum Sø.

Vi har kikkerter med og bruger øjne og ører så godt som muligt til at identificere de forskellige fuglearter.

Der vil ikke være det store oplæg om fugle inden turen, så som forberedelse må I meget gerne træne lidt på fuglenes udseende og måske sang inden jeres besøg.

Naturskolen sørger for kikkerter til alle

Tips til dagen: Husk den gode madpakke, rigeligt med vand, gode sko der kan tåle lidt af hvert og ordentligt tøj, da vi er ude mindst et par timer.

Vi stræber altid efter at sætte dagsrekord for antal observerede fuglearter, på de fleste ture med almindeligt vejr bør vi finde mindst 30 forskellige fuglearter 😉

Læringsmål:

  • Eleverne træner brug af relevant udstyr og hensigtsmæssig adfærd under naturobservationer
  • Eleverne udfører artbestemmelser i felten på baggrund af deres observationer
  • Eleverne får mulighed for at erfare, hvad der menes med fornuftig påklædning og fodtøj 😉